Vi tilbyder en spændende uddannelse inden for logistik, og når du er udlært, kan du kalde dig logistikassistent.
Uddannelsen til logistikassistent er en 2-årig handelsuddannelse, der veksler mellem skoleophold og praktik.
Som logistikelev hos Scan Global Logistics får du en uddannelse med højt fagligt niveau og kommer til at arbejde i et inspirerende miljø med et stærkt sammenhold på tværs af afdelinger og kontorer.
I praktiktiden bliver du oplært på et af Scan Global Logistics kontorer i enten Brøndby eller Herning, hvor du kommer til at stifte bekendtskab med alle grene af logistikken som for eksempel intern logistik, tilrettelæggelse af leverancer, leveringsopfølgning, vedligeholdelse af data i relevante it-systemer, dokumentation og fakturering. Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt i forhold til leverandører og kunder.
Logistik handler om organisering, planlægning og overblik, og som logistikelev hos os arbejder du sammen med vores erfarne logistikassistenter og lærer fra dem, så du hurtigt kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine egne opgaver. Du får løn under hele uddannelsesforløbet – også i skoleperioderne.
I løbet af din uddannelse skal du på et 8 ugers skoleophold, hvor du får et teoretisk indblik i indkøb, økonomi og logistik.
Vi ved, at ansvar og engagement skaber udvikling, så det er vores elevforløb indrettet efter. Det er skræddersyet til at give dig det bedste grundlag for, at du kan udvikle dig til en af branchens bedste.
Det er vigtigt for os at skabe et godt og stabilt arbejdsmiljø, og derfor er netværk og fællesskab mellem vores elever også en vigtig faktor, som vi lægger stor vægt på. Du bliver en del af et elevhold på ca. 15, og der bliver arrangeret flere elevdage hvor der er fokus på både at lære noget og at have det sjovt med hinanden.
Dit elevforløb kan se ud som vist til højre.
For at kunne søge en elevplads som logistikelev hos Scan Global Logistics skal du have en af følgende ungdomsuddannelser: HHX, STX, HTX, EUX eller HF.
Dit uddannelsesforløb hos os vil se forskelligt ud alt efter din baggrund.
FOR DIG MED HHX ELLER EUX
Elever med HHX-baggrund eller bestået EUX eksamen med retningen "handel" kan starte direkte på logistikassistentuddannelsen uden at skulle på et indledende grundforløb på handelsskolen.
FOR DIG MED STX, HF ELLER HTX
Elever med STX, HTX eller HF starter deres elevuddannelse med et supplerende grundforløb. Dette grundforløb har en varighed af 5 uger og kan tages online på de fleste handelsskoler. Det er retningen ”handel,” der er adgangsgivende til logistikuddannelsen.
FOR DIG OVER 25 ÅR
Når du er over 25 år, skal du vedlægge en realkompetencevurdering til din voksenelevansøgning. Denne realkompetencevurdering kan du få lavet på en handelsskole. Husk at vedlægge den til din ansøgning.
Længden af din uddannelse på et voksen-grundforløb kan variere meget afhængig af resultatet af din realkompetencevurdering.
Når du har fuldendt uddannelsen er du blevet udlært logistikassistent og kan arbejde videre med logistik, køb og salg i B2B-virksomheder såsom logistik- og speditørfirmaer, rederier, luftfartsselskaber mv. eller i forsyningsvirksomheder med f.eks. engroshandel.
Handelsuddannelsen åbner døre til mange muligheder inden for B2B. Du kan også læse videre til handelsøkonom, markedsføringsøkonom eller logistikøkonom på en akademiuddannelse.
Vi uddanner elever med det formål at beskæftige dem i spændende jobs inden for virksomheden efter endt uddannelse, så der er gode muligheder for at fortsætte din karriere hos os.
Lønnen er overenskomstbestemt.
Derudover tilbyder vi vores elever en virksomhedsbetalt sundhedsordning, en heltids-ulykkesforskring der dækker dig både på arbejdet og i fritiden, feriefridage og fordelagtige medarbejdergoder.
Vi har kantineordning og en aktiv personaleforening, der står for forskellige sociale aktiviteter.
Hvert år arrangeres desuden et brag af en julefrokost.
Vi har din fremtid i fokus – hvis du har drive og engagement, så sikrer vi dig en uddannelse med et højt fagligt niveau og et stærkt sammenhold.
Ønsker du en afvekslende hverdag og synes du at det lyder spændende at få en uddannelse inden for logistik, så søg en af vores ledige elevstillinger.