I Scan Global Logistics er vores vigtigste aktiv medarbejderne. Derfor er vores elevforløb skræddersyet til at skabe den perfekte grobund for, at du kan udvikle dig til en af branchens bedste. Læringskurven er stejl, og vi stiller store krav til dit engagement og din indsats.
Samtidig støtter vi op om din udvikling både personligt og fagligt hele vejen fra elev til udlært.
Fra din allerførste dag som elev i Scan Global Logistics betragter vi dig som en del af holdet på lige fod med alle andre.
Når du starter som elev i Scan Global Logistics, kan du se frem til en spændende, lærerig og udfordrende tid, hvor du selv med din egen indsats og engagement er med til at præge indholdet i din uddannelse.
Har du lyst til at blive elev hos os, så søg én af vores spændende elevuddannelser allerede i dag!
Det skal være sjovt at gå på arbejde. Derfor tilbyder vi i Scan Global Logistics vores elever en række elevarrangementer på tværs af afdelinger og kontorer, til socialt samvær og faglig læring.
Formålet med disse arrangementer er både at skabe et stærkt sammenhold blandt eleverne, samt sikre at vi til alle tider tilbyder en uddannelse med et højt fagligt niveau.
De interne arrangementer giver en unik start på din karriere om muligheden for at udvikle dig til en nøglespiller i vores globale organisation.
Følg os på Instagram for at se mere om de arrangementer vi har afholdt for vores elever, samt se billeder fra dagene.