Er du vores næste speditørelev?

Drømmer du om et arbejde med internationale muligheder? Og er du ham eller hende, der er god til at planlægge og finde løsninger, tager ansvar, tænker hurtigt og kan give virkelig god service – uanset om du skal sende gods til Miami, Manila eller München? Så er vi helt sikkert et rigtig godt match.

Vi tør godt sige, at hos os får du et elevforløb, der giver dig optimale muligheder for at få en speditøruddannelse, der kan gøre dig til en af branchens bedste. Vi er nemlig en global virksomhed med en størrelse, der betyder, at der både er kort fra tanke til handling, og at vi kan være helt tæt på vores kunder, men samtidig kan vi udfordre markedet og tilbyde hurtige og skræddersyede løsninger til vores kunder. 

Vi har uddannet flere hundrede speditører gennem årene – og rigtig mange bliver hos os, når de er færdige. 

Du skal vide, at læringskurven er stejl, og vi stiller store krav til dit engagement og din indsats. Det skal du dog også gøre til os. For vi tager din uddannelse seriøst og støtter dig i, at du udvikler dig i den retning, du gerne vil. Vi er med dig hele vejen - fra du begynder som elev, til du er udlært speditør - både personligt og fagligt. 

Og husk, vi har alle sammen været der, hvor du er i dag. Vi ved godt, at du kan være nervøs for, om du har det, der skal til, eller hvad der sker, hvis du laver en fejl. Bare rolig - det har vi også gjort, og der lærer vi alle sammen af til næste gang. 

Så, hvis du har lyst til at blive elev hos os, så søg allerede i dag. Vi ser frem til at lære dig at kende.

Mød vores speditørelever

Karrieremuligheder

Ansøg nu

Ansøg som en af de første

Hvis du skriver dit navn og din e-mail, så får du direkte besked, når vi har ledige elevstillinger

Notify me daily / weekly about new job opportunities
Register for job agent

Arrangementer

Det skal også være sjovt at gå på arbejde. Det ligger kort og godt i vores DNA. Derfor vil du møde alle de andre elever i løbet af uddannelsen til forskellige arrangementer på tværs af afdelinger og kontorer – både til socialt samvær og til faglig læring. 

Det giver et rigtig godt sammenhold og et fællesskab, der rækker langt ud over hverdagen – og det er rart at være sammen med nogle, der er i den præcis samme situation som dig selv. 

Noget af det fedeste ved at være elev hos Scan Global Logistics er helt klart fællesskabet – både med de andre elever, men også kollegaerne i hverdagen.
Emilie
Førsteårselev hos Scan Global Logistics

Hvor kan jeg blive elev?

Vi søger elever i hele landet, og her kan du se lige præcis på hvilke af vores kontorer, du kan blive elev.

Kontakt

Du er meget velkommen til at kontakte vores HR afdeling, hvis du har spørgsmål til speditøruddannelsen hos Scan Global Logistics.

Pia Nielsen
Head of HR Nordic